Kroppen i kunsten, Praktisk

Min Croquie tegning som jeg valgte var en hurtigtegning som vi havde lavet. Da jeg lavede tegningen nåede jeg ikke at tænke så meget over tingene udover at fokusere på at efterligne proportionerne og den position mennesket jeg tegnede stod i. Derudover prøvede jeg at fokusere på skyggerne der kom ind bagfra, da hun stod foran et vindue. Dem har jeg prøvet at markere ved at trykke hårde med kridtet.

Det er denne tegning jeg har valgt at bruge til min ostevoksskulptur.  Jeg har valgt den, da jeg vil ligge meget vægt på de proportioner et menneske har, og dette synes jeg at jeg har ramt godt på denne tegning fx er benene længere end armene, fødderne ca. lige så lange som hovedet osv.  Derudover skal jeg prøve at overfører positionen mennesket står i til skulpturen, hvilket jeg tror bliver sjovt at arbejde med, da det er en skulptur så man selv kan forme den hvis noget sider lidt forkert.

Kroppen i kunsten/ gengivelsesstartegi

Til denne skulptur der skal forstille David lavet af Michelangelo er det svært at se om det er øjet eller tanken der er brugt til at afbilde David. Dette mener jeg fordi at han ligner en meget ægte person i og med at han propertioner virker helt normale. Derfor er han afbillede ligesom i sete virkelighed og virker meget realistisk. Dog har jeg læst lidt om billedet og jeg har fundet ud af, at hans hænder og hoved ikke har de rigtige personer i forhold til det realistiske og virkeligheden. Hænder og hovedet er gjort større før at symbolisere klogskab og styrke. Her er det ikke afbilledet som det er i virkeligheden og derfor mener jeg at det er tanken der er brugt. 

Da det ikke skal være dirkete tydeligt, at hovedet og hænderne er meget store i forhold til resten af kroppen er øjet også brugt, men der er helt klart en tanke bag at hænderne og hovdet er større end almindligt og det der gør skulpturen meget speciel, vil jeg sige at det primært er tanken som er brugt til at skabe figuren af David.

Den Gåenden Mand af Alberto Giacometti har i forhold til David nogle helt andre proportioner, som ikke rigtigt minde om menneskets. Benene og kroppen er alt for lang og tynd mens fødderne er for store og tunge. Da skulpturen virker mere som et værk opstået på grund af en speciel følelse som kunstneren har sat med er det følelsen der er brugt. Dette mener jeg også fordi det minder om en overdrivelse af virkeligeheden, hvor der er lagt meget vægt på udtrykket.

Kroppen i kunsten

Når jeg tænker på kropsidealer, forbinder jeg det med modelbranchen. Fordi jeg tænker på kropsidealer, som det alle gerne vil opnå, og for mange inklusiv mig er det første jeg tænker på modelkroppen. Der er sådan nogle høje krav for kroppen i modelbranchen at det næsten er helt uopnåeligt, men alligevel er det det mange stræber efter. Derfor tænker jeg det at have tynde ben, en flad mave, en røv der sidder på en bestemt måde og markerede kindben osv. som kropsidealer for vores tid.