Registrering af HG og CHP og EA Museum

På musset følte jeg mig godt til pas på grund af det naturlige lys, det var meget behagligt for øjnene og man skulle ikke anstrenge sig for at se detaljer på værkerne. Jeg synes dog at akustikken derinde var dårlig, og her skulle man anstrenge sig for at høre hvad andre sagde og egentligt også for at lukke alt lyden uden. Derfor følte jeg mig bedst tilpas i prismesalen, som var en udbygning af musset, til ære for Else Alfelt. I dette rum var der også naturligt lys for en af siderne i trekanten var af glas. I prismesalen var akustikken langt bedre og der var større mulighed for at slappe af når man kiggede på malerierne. 

Prismesalen inde fra og ud

På gymnasiet følte jeg mig bedst til pas i sofaerne langs væggen, her var der også et meget naturligt lys fra ovenlysvinduerne og der var meget lyst og den gule farve giver en god ro, som gør det dejligt og enkelt når man skal bruge stedet til eksempelvis at lave lektier og man på den måde ikke bliver forstyret af ting omkring en. 

Ovenlysvindeuerne

Sofaerne i væggen

Jeg kan perspektivere musset til en ny renoveret kirke fx Gullestrup kirke:

Jeg synes man kan sammenligne invendigt fordi de begge er meget lyse i form af de hvide vægge og lyse gulve. Begge har et lysindfald fra loftet, som er med til at give det meget naturlige lys. Akustikken kunne også godt minde om hinanden, den er dog meget forskelig fra kirke til kirke. I kirker er der oftest kun en person der taler nemlig præsten, så derfor passer akustikken bedre ind i kirken end på musset.