Socialanalyse

Billedet  "italienske landsbyhattemagre" er fra 1880 og lavet af PS Krøyer. Det er 135,3*107 cm. Billedet er fra realismen og skildre også et realistisk motiv. Billedet viser to drenge sammen med deres far de står med bøjede kroppe ind over bordet. De er i gang med at arbejde, de har bare maver og står i et lille mørket rum med en smule lys der kommer ind fra et lille vindue. Billedet er lidt røget, altså sfumato, det kan man se i sollyset, hvor det ikke er særligt klart, men man kan også se det på skyggerne, hvor der er en meget glidende overgang.

Der er brugt meget mørke farver i sær rundt om personerne, hvilket gør at rummet virker meget lille. Der kommer kun en lille smule lys ind i billedet, og det kommer fra det lille vindue, fra vinduet kommer en lille sol stribe som er det eneste lys der kommer ind i rummet. Der er mange egen skygger især på bukserne og på drengen tættest på samt på faderens overkrop.

PS Krøyer har hovedsagligt lavet billedet fordi han vil skabe en debat om børnearbejde, som man kan se på billedet er børnene i gang med at arbejde. PS Krøyer mener at børnearbejde er en for barsk virkelighed og vil gerne sætte mere fokus på det.

Modtageren af billedet er besøgende på muset salonen i Paris og selve muset salonen.

Billedet skabte meget kritik, men fik også meget ros så det var en meget blandet modtagelse af billedet. Det kunne sagtens være fordi at han kritisere samfundets forhold og mange ikke kan lide den barske virkelighed som han har skildret. Han har gjort det ved at male et dystert og barsk billede, så man føler medlidenhed med de hårdt arbejdende børn.

Farve teori

Dette er et billede af en monokrom farve nemlig rød, hvor den er brækket med hvid, så den er blevet lysere. 

 Dette er et billede af de tre primær farver nemlig rød, gul og blå. Det er farver, som man ikke kan blande sig frem til.

 Disse to farver er komplementærkontraster, fordi grøn og orange ikke ligger ved siden af hinanden i farvecirklen.

DEtter er et billede af kulde-varmekontrast fordi orange er en varm farve og lyseblå er en kold farve. Varme farve følelse tættere på end kolde farver.

BIlledanalyse

Der er brugt dynamiske farver, da der er varme farver i forgrunden, altså gul og orange og himmelske farver i baggrunden.

Han har brugt de primær farver og blandet dem med de akromatiske farver.

Der er brugt kontrastvirkninger, der hvor det gule fra forgrunden mødes med de mørke fra baggrunden.

Der er mange brækkede farver, da bagrunden i bund og grund er blå men blandet til både mørkere og lysere farver. På huset er den gule blandet med blå for at blive en smule grøn. På tæppet på jorden er det igen den gule der er blandet, men med rød.

Der er skabt rum i billedet, ved at bruge de varme farver i forgrunden og de himmelske i bagrunden. Dette gør, at billedet virker meget dybt, men samtidig virker cafeen meget tæt på.

Impressionistisk fotografi/maleri

Egne impressionistiske fotografier

Fotografiet ændre stemning alt efter lys og skygger. Fx Når det er mørkt, bliver stemningen lidt trist og når solen skinner bliver man mere glad.

   

     

Monets åkander

Monet har malet de samme motiver mange gange, for at vise at verden forandre sig hele tiden. Der er ikke en fast måde virkeligheden er på, det skifter fra tidspunkt til tidspunkt.

Refleksion over linarperspektiv

Man konstruer et linaperspektiv ved at lave en rektangel med 90 grader i alle hjørner.  Der efter tegner  man en horisont linje gennem rektanglet, og et forsvindingspunkt på horisontlinjen. Ud fra forsvindingspunktet skal man tegne streger ud gennem hjørnerne af rektanglet altså orthogonaler. Så har man egentligt et linearperspektiv.

Forsvindingspunktet, skal være der hvor ens øjne rammer når man kigger lige ud. Altså der hvor man ikke kan se længere.

Når forsvindingspunktet er i den ene side, virker rummet både lidt skævt og størrer. Det gør det fordi, at den ene væg skal være længere end den anden.

Den type rum der skaber mest dramatik er når forsvindingspunktet er placeret ude i siden,  det vil sige raumflucht.

Billedbeskrivelse

Data:

Billede er malet af J. Th. Lundbye. Det hedder ”en dansk kyst. Et motiv fra Kitnæs ved Isefjord." Billedet er malet i 1842-1843.

Det er olie på lærred og størrelsen er 188,5*255,5 og hænger på statens museum for kunst.

Billedbeskrivelse:

På billedet er der en stor skrænt. Den er næsten bar på den ene side, dog er der få træer og buske. På toppen er der flere træer og siden ind mod land er dækket af græs. Neden for skrænten er der et hav, som bruser lidt op på land.

I baggrunden er himlen, den er blå med hvide skyer. I forgrunden er det nederste af den storeskrænt og dens skygge.

Og i mellemgrunden er havet, og resten af skrænten. Samt de mennesker der er cirka midt på billedet.

Farverne er brun/grønne til højre i billedet, og til venstre er farverne lysere på grund af himlen, som lyser det lidt op.

Det første jeg ligger mærke til er himlen og skrænten. Derefter bevæger min øjne sig nedad, ligesom for at finde ud af, hvad der er for enden af skrænten.

Billedet skaber en god stemning det ser rigtig flot og fredligt ud. Det ligner en lille familie der er på tur, også står de og kigger på den flotte natur. Derfor skaber det også gode minder, fra når man selv har været på tur med familien.

Komposition:

Billedet har hyperbel komposition. Hvis man starter, der hvor skrænten er højest og følger skrænten ned af ender den i bunden også går den en smule fladt hen over vandet.
BIlledet er derfor dynamisk, da skrænten skaber dynamik.
HImlen og skrænten skaber rum, sammen med skyggerne fra skranten.
Den er dog også lidt statisk i og med der er en lille horisontlinje over havet.

Perspektivering:

Jeg skal perspektiverer til billedet, Indsejlingen til Venedig af J.M.W Turner fra 1843.

 Begge billeder, er fra lige omkring 1840'erne. På begge billeder er det natur som er malet. Lyset er meget vigtigt på begge billeder, på det første billede, er det den som skaber rum ved hjælp af skygger. På det anden billede er solen igen i spil, det ligner den enten er ved at stå op eller gå ned.

Rummet

1. Vi skulle selv prøve at lave en øvelse, hvor vi lavede rumskabende billeder.
På det første billede, er det meget simpelt og rummet virker ikke så stort. Den sorte cirkel virker lidt som om at det er et stort hul, og er med til at skabe rum.

2. På nummer to billede prøvede vi at skabe mere rum, det gjorde vi ved hjælp af kolde og varme farver. Nederst er de kolde farve og de varme øverst, det virker til at rummet bliver større jo længere ned man kigger.
Så billedet virker størst øverst og jo længere man kigger ned, jo større bliver det. Det gør det fordi man kender de kolde farver fra himlen, som virker uendeligt langt væk.

Dette billede er et vi selv har taget, hvor overlapningen er tydelig. Altså selvom Skraldespanden og sofaen står meget tæt i virkeligheden, men det ligner på billedet at sofaen er noget længere væk end skraldespanden.

 Her har vi taget et billede med repoussoir-effekt. Det er tydeligt i og med, man kan se sofies ryg og hår helt tæt på, mens Mette står meget længere væk, og nærmest bare ligner en lille skygge.

Her er et billede som vi har taget med gradienter, det er tydeligt, at de første træer ser ud til at blive mindre og mindre, men i virkeligheden er de alle lige store.

Collage - Reflektion

Formålet med øvelsen var, at man selv skulle prøve at skabe statiske og dynamiske billeder. På den måde kunne vi også selv prøve os frem til, hvordan vi kunne gøre et billede meget statisk og hvordan man kunne skabe meget dynamik

Jeg har benyttet rektangler, rette linjer og trekanter til at skabe den statiske komposition. Til den dynamiske komposition brugte jeg trekanter og ovaler som kopositoriske virkemidler

Helt lige vandrette eller lodrette linjer styrker indtrykket af harmoni også symmetri skaber meget harmoni, hvis man kunne spejle billedet både i en vandret og lodret akse, ville det skabe meget harmoni og dermed have en god balance.

Det ville styrke indtrykket af dynamik, hvis man har brugt mange former, men samtidig i en diagonal eller oval form. Mit dynamiske billede er ret enkelt, så mit billede ville kunne blive mere dynamisk med flere former og generelt flere ting på billedet. Mange farver er også med til at styrke dynamikken.

Jeg synes især mine statiske billeder virkede godt, i og med jeg havde brugt lineal og jeg havde prøvet på at placerer linjer og firkanter med en 90 grader vinkel ud til kanten af papiret. 

Mine dynamiske billeder kunne godt havde blevet endnu mere dynamiske, hvis jeg havde haft lidt mere tid, til at placerer noget mere på billedet. Så det ikke ville fremstå så enkelt.
En anden ting der kunne have skabt mere dynamik ville være, hvis jeg havde placeret de forskellige ting på billedet mere tilfældigt, men stadig med en diagonal retning.

Dynamisk

Statisk

Tableau vivant billeder

Billede 1

Det første billede  er af Artemisia Gentileschi og hedder Judith dræber Holofernes, vi prøvede at lave et der skulle have den samme komposition. Vores billede har dog ikke så meget diagonal komposition som det rigtige billede. Derfor har vores ikke en balance på samme måde som det rigtige billede. 

Billede 2

Det andede billede, som vi skulle efterligne var af Gustave Courbet og hedder Bonjour Monsieur Courbet. Selve opstillingen synes jeg blev ret god, det var dog svært at lave en lige så tydelig horisontlinje. Det er egentligt ret tydeligt, at det er et statisk billede, da vi ligesom skaber 3 lodrette linjer. 

Komposition

Statisk komposition 

Der bliver brugt meget lige linjer både lodrette linjer = horisontalkomposition og vandrette linjer = Vertikal komposition. Billedet er tit meget enkelt og indeholder symmetri og på den måde virker billedet roligt.

Vandrette og lodrette linjer

Roligt billede

En statisk kompostion kan også være skabt ved hjælp af en cirkel, som skaberharmoni. Eller en trekant som også skaber harmoni. 

Dynamisk komposition

En diagonal komposition er en dynamisk opbygning. En diagonal vil sige fra et hjørne til modsatte hjørne, hvis man bruger denne kompositionskaber det mere bevægelse i billedet end en fx vandret linje. Rektangler, oval og trekanter, som ikke er ligebenet bruges til dynamisk komposition.

En Hyperbelkomposition minder meget om en graf, som man kender fra matematik. Den starter i et hjørne og slutter i modsatte ved hjælp af en bue.

Disharmoniske kompositionsprincipper

Et bilede med en disharmonisk komposition virker ofte rodet, på grund af der ikke er symmetri eller et bestemt mønster i billedet. Derfor er det en meget typisk komposition, hvis billedet handler om stærke følelser.

Selvpotræt

Nummer 1: Bustepotræt, Alle symboler er fjernet og ansigtet er meget tydligt, brugt til pasfoto.

Nummer 2: Einface, billede lige af hovedet, som ser meget fladt ud

Nummer 3: Halvfigurpotræt, Et billede af hele overkroppen og hovedet, nogle gange har personen på billedet, også noget i hænderne

Nummer 4: 3/4 Profil: Billede som er taget skråt fra siden. 

Nummer 5: Helfigurpotræt, det er et potræt af hele kroppen, som man malede meget store, så personen på billedet følte sig meget stor i forhold til dem der kigger på billedet.

Nummer 6: Profil, Billede lige fra siden

Selfie

På billedet er der i baggrunden skibe, træer og vand. I forgrunden er jeg.
Jeg var sammen med min familie ude og sejle, vi sejlede i nogle af Stockholms kanaler. Det var en ret sjov oplevelse også var det en dejlig ferie, og  det er derfor jeg har valgt dette billede.